Hverdag på museet

I den smukke "Marmorhall", som er det første man møder efter passage af det, der var Håndværkerskolens hovedindgang i årene 1939 til 1972, er der to udstillingsmontrer, som viser dels et udsnit af forbrugselektronik gennem tiderne og dels mere professionelt elektronik i form af måleinstrumenter.

Ved siden af museet ligger medlemmernes "fællesrum", hvor der naturligvis er mulighed for at hygge sig omkring konferencebordet, men hvor der også er indrettet reparationspladser til renovering af de gamle fine apparater.

Dette lokale fungerer så også som mødelokale for den mere end 25 år gamle hæderkronede lagkageklub, hvor medlemmer, udsprunget af Håndværkerskolens/EUC Syds elektronikafdeling, mødes hver fredag middag for at indtage og nyde et stykke lagkage af passende størrelse og af absolut topkvalitet.

Museet modtager ofte donationer. Apparaterne registreres og sættes herefter på lager. Efter renovering indgår de i museets udstilling. Der rådes dog over et så stort antal apparater, at museet ikke er i stand til at rumme dem alle. Så for at give en større bredde og en mere dynamisk udstilling sker der løbende en udskiftning af apparater.

Udstillingsmontrerne i skolens gamle smukke hall, der på gulv, trappe og vægge er beklædt med grønlansk marmor
Så kom der endelig igen visere på det gamle ur
Alex og Niels arbejder med renovering af "Bisbehuen"
Alex og Niels renoverer "Bisbehuen" på en af fællesrummets reparationspladser

Kabinettet til "Bisbehuen"
"Indmaden" til "Bisbehuen"
"Bisbehuens" elektronik fra en anden vinkel
Museet direktør får en "morfar" i nostalgihjørnet. Læg mærke til hvor fint direktøren passer ind i miljøet
Lagkageklubbens våbenskjold, der blev fremstillet i anledning af 10 års jubileret. Her skal det royale R lige under og over centrum for henholdsvis kaffekop og "værktøjssæt" fremhæves
Lagkagestykker af passende størrelse og af absolut topkvalitet venter på at blive indtaget og nydt af medlemmerne
Denne velnærede flok er en del af lagkageklubbens medlemmer
Der gås til "stålet"
Torben og Hans Henrik ser ud til at være lidt påvirket af flasken med "vievand"
Det stivnede udtryk skyldes en Botexsbehandling af issen, som nu er fin fri for rynker